Seniorliv: Camping og god mad

På jagt efter specialiteter, retter og opskrifter: Jeg er ved at tage hul på mit seniorliv uden for arbejdsmarkedet. Nu gælder det om at se nye muligheder i livet. Jeg vil gå på mad-opdagelse de steder, jeg møder på min vej, finde lokale specialiteter og ikke bare race igennem for at nå et bestemmelsessted.

Det er vores første tur i vores campingvogn ud af landet. Turen går igennem Tyskland og Frankrig, Det er lige som at have sit sneglehus på ryggen når man kører med campingvogn. Derfor tager vi flere overnatninger på vejen ned i gennem Tyskland.

Badesø ved Hannover

Vores første stop er i nord for Hannover på en sjov campingplads – Natelheidesee Campingplatz. Campingpladsen ligger rundt om en badesø, hvor børne boltrer sig ubekymret mens forældrene hygger sig i deres helårscampingvogne. Natels Heidesee Caming

Det er så tysk som det kun kan blive i Tyskland:  Små villaer bygget op om en campingvogn med entre, havestuer og små haver med alle mulige dingenoter, havenisser og springvand.

Jo, der er en campingvogn inde bagved et sted.
Man tror det næppe, men dette er faktisk en campingvogn. Hvis man ser godt efter, er den inde bagved et sted.
Kasselbakkerne
eller Kirsebærruten

I morgen står Kasselbakkerne lidt som en trussel foran os. De er lange og seje, de bakker. Bilen kan godt trække campingvognen over bakkerne, men de arabiske oliesheiker vil gnide sig i hænderne over benzinforbruget, når vi blæser op ad og op ad i timevis.

Kirsebærruten går uden om Kasselbakkerne og igennem floddale fra floderne Werra og Fulda.

Kirsebærruten uden om Kasselbakkerne byder på ... ja: Kirsebær
Jeg var ikke den eneste, som stoppede for at købe friskplukkede kirsebær.

Det er en smuk tur med en fantastisk frodig natur. Man kører gennem dale med små bløde bakker omkranset af skove. Ind imellem passerer man byer, som består af store og små bindingsværkshuse.

Om foråret blomstrer kirsebærtræerne i området, deraf navnet. På nuværende tidspunkt er blomstringen overstået og i stedet kan man købe kirsebær flere steder langs landevejen.

Tysk bonderet

Der er ingen stress og jag på vejene. Vi giver os tid til at standse op i byen Bebra, som ligger på halvvejen for at indtage en rigtig tysk frokost. Det er en stille by, som bestemt ikke er overrendt af turister, med en hyggelig bymidte og et torv, hvor vi vælger at indtage en typisk tysk frokost.

Vi vælger hver især en rigtig bonderet, som dog er anrettet på en ny og kreativt og med indspark af en lækker lille salat af revet glaskål og radiser i sød dressing.

Karsten vælger en Bauernfrühstück med Fleischkäse, med kartofler braset sammen med scrambled æg og bacon. Ovenpå er anbragt en skrive fleschkäse herpå igen et spejlæg.

Fleischkäse er hakket svinekød, der er blandet med ost. Det er derefter kogt og presset sammen, så det er fast som en ost.

Jeg vælger end mindre ret: Bauernfrühstück, også med kartofler braset sammen med scrambled æg og bacon. Ovenpå er anbragt et spejlæg.

Nu er vi mætte og veltilpasse og kan klare den sidste del af turen. Det er rigtigt som der står mange steder på motorvejen at det er vigtig at holde pauser for at tanke op, og det gælder ikke kun bilen.

Næste campingplads i bjergene

Vi er nu landet syd for Frankfurt og har fundet en skøn campingplads 20 km fra Autobahn. Der er stille, kun lyden af fugle kan forstyrre freden. Ikke en lyd fra Autobahn. Det passer mig fint efter ikke at have sovet den halve nat på den forrige campingplads.

Terassencamping Schlierbach ligger midt i det perfekte vandreområde Lindenfels. Der er masser af vandrestier og cykelstier.

Efter to dages kørsel trænger vi til en afslapningdag. Vi beslutter at blive her på campingpladsen i to dage. Skønt at slappe af og ikke pakke sammen straks efter morgenmaden.

Udsigt fra Schlierbach Camping

Jeg tager en løbetur i området efter morgenmaden. Det går op ad 4 km gennem skov, snoede veje og de karakteristiske små landbyer med bindingsværk og huse, hvor hovedhus og stald hænger sammen. Der er dog ingen dyr i husene længere. Det er godt at vide at det går ned ad bakke hjem.

I eftermiddag tager vi cyklerne og cykler ned til den nærmeste by Fürht for at proviantere.

På vejen cykler vi igennem små landsbyer Eulsbach og Ellenbach med gamle huse og gårde, hvor man kan tænke sig tilbage til begyndelsen af forrige århundrede.

Det er karakteristisk for området at byerne har navne som ender på bach – Glattbach, Seidenbach, Raidelbach og jeg kan blive ved.

Luksuscamping i Schwarzwald

Münstertal er her vi har været utallige gange både med vores børn – og alene uden børn.

Pladsen er lidt af en luksuscampingplads. Kendetegnet ved tysk ordentlighed og luksus. Der er mulighed for at leje sit eget badeværelse, selv om badefaciliteterne er ren luksus også uden ekstra betaling. Der er svømmebassin både udendørs og indendørs. Det er ren eldorado for familier med børn og også for os voksne.

Det er eventyrligt og rent terapi at tage en svømmetur om morgenen med udkig til de tyske bjerge.

Aftenens besøg i restauranten er en god oplevelse. Det er et must at besøge den en aften, når vi er her. Selv om det er en ren turistfælde, så er der en hyggelig stemning.

Serveringspersonalet er klædt i tysk nationaldragt og interiøret er en god efterligning af en tysk bjerghytte. Det er noget tyskerne er gode til.

Menukortet er også noget bedre end de restauranter vi har frekventeret i den nærliggende by Staufen.

Wienerschnitzel

Jeg skal selvfølgelig have wienerschnitzel. Det er dog lidt af en skuffelse at der ikke er råstegte kartofler til men blot pommefriter.

Salat af revne grønsager og grøn salat i en lidt sur-sød behagelig flødedressing med urter

Salaten som serveres før hovedretten opvejer heldigvis min skuffelse. Salaten er en typisk tysk frisk salat med revne grøntsager, en grøn salat og en sur-sød flødedressing med krydderurter. Ret lækkert.

Desserten slog benene væk under mig.

En dessert-symfoni af friske blåbær med en top af vaniljeis, flødeskum og blåbærsaft.

Det var friske blåbær med vaniljeis og flødeskum, toppet med lidt blåbærsaft og kunstfærdigt opsat. Desværre havde jeg spist for meget af hovedretten til at kunne sætte hele desserten til livs. Det var jeg ikke glad for.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: