Amerikanske cookies med squash

Amerikanske cookies med squash, havregryn og hasselnødder. Den revne squash tilfører en dejlig frisk smag til det søde sukker og vanilje.

Amerikanske cookies med sqash

Det er højsæson for squash også kaldet zuchini eller courgetter. Min nabo Pias gårdbutik Paradiset er en god leverandør af økologiske squash til en rimelig pris. Det skal udnyttes og i den anledning har jeg bagt disse amerikanske cookies med squash.

Der er meget saft i squash og man skal være varsom med at komme for meget i dejen i småkagerne. Jeg har blandet havregryn i dejen, for at opsuge noget af væsken fra squash.

Ingredienser

40 styk amerikanske cookies med squash på ca 5 cm i diameter.

  • 125 g blødt smør.
  • 75 g rørsukker.
  • 75 g brun farin.
  • Korn af ½ vaniljestang.
  • 1 æg.
  • 150 g hvedemel.
  • ½ tsk natron.
  • 1 æg.
  • 50 g fint valset havregryn.
  • 1 dl groft revet squash.
  • 125 g hasselnødder.

Tilberedningstid: ½ time.

Hviletid i køleskabet 2 timer.

Bagetid: 10 – 12 minutter ved 180 grader konventionel varme.

Ingredienser til amerikanske cookies med squash

Tilberedning
Amerikanske cookies med quash

𝟙 Skyl squash’en og riv den groft.

𝟚 Hak nødderne groft.

𝟛 Rør smørret blødt med en elpisker.

𝟜 Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem ud i noget af rørsukkeret. Pisk rørsukker, brun farin og vaniljesukkeret sammen med smørret. Pisk i nogle minutter til du har en jævn blanding.

𝟝 Kom ægget i og pisk igen nogle minutter.

𝟞 Si mel og natron og rør det i dejen til melet er helt optaget.

𝟟 Rør havregrynene i dejen sammen med den revne squash og de hakkede nødder.

𝟠 Kom lidt mel på hænderne og form dejen til en rulle på 5 cm i diameter. Rul dejen ind i madpapir og stil det i køleskabet i et par timer. Dejen kan fint stå til næste dag.

𝟡 Skær dejen ud i skiver på 2 – 3 mm i tykkelsen og anbring dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

𝟙𝟘 Bag dine amerikanske cookies ved 180 grader i 10 – 12 minutter. De skal være gyldne.

𝟙𝟙 Anbring de færdigbagte småkager på en kagerist til de er kolde. Kom dem i en kagedåse.

Streg

Se også min opskrift på saftig squashkage med olie og kanel.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: