Grillede grøntsager og hakkebøffer

Grillede nye grøntsager og urtekrydrede hakkebøffer er her serveret med en lækker smagfuld creme af feta og mayonnaise krydret med rosmarin.

Grillede nye grøntsager med creme af feta

Det er stadig sommer og grilning hører sommeren til. De nye grøntsager er kommet frem og de er gode at grille. De skal ikke have så lang tid på grillen og får en skøn smag. Her har jeg grillet små nye økologiske gulerødder og kartofler fra Paradiset og tilberedt en lækker creme af feta til, som jeg har krydret med frisk rosmarin. Cremen understreger sommerens smagsnuancer.

De krydrede hakkebøffer er kommet på grillen efter at de grillede grøntsager er klar. Jeg har blandet hakket oksekød med finthakkede kapers, hvidløg og dildsyltede agurker.

Jeg har en gasgrill med en ydre og en indre brænder. Til de grillede grøntsagerne tænder jeg kun for den ydre brænder, så grøntsagerne grilles med indirekte varme. Jeg anvender også et grilfad. Det gør det nemmere at styre grilningen.

Ingredienser

Opskriften er til 4 personer.

Grøntsager
  • 8 små nye gulerødder.
  • 8 mellemstore nye kartofler.
  • 2 spsk olivenolie.
Krydrede hakkebøffer
  • 400 g hk oksekød.
  • 2 spsk kapers.
  • 6-8 skiver dildagurker.
  • 1 fed hvidløg.
  • Frisk kværnet peber.
Krydret creme af feta
  • 50 g feta.
  • 3 spsk mayonnaise.
  • 1 kvist rosmarin.
  • 1 fed hvidløg.
  • Salt og peber.
Salat
  • 1 hjertesalat.
  • 2 tomater.
  • ½ gult løg.
  • Blade af basilikum til at komme over salaten.
Dressing
  • 3 spsk god olivenolie.
  • 2 tsk rødvinseddike.
  • ½ tsk dijonsennep.
  • ½ tsk flydende honning.

Tilberedningstid: 45 minutter.

Grillede nye grøntsager med urtekrydret hakkebøf

Tilberedning:
Grillede nye grøntsager og urtekrydrede hakkebøffer

Grillede Grøntsager

1 Skyl kartoflerne og gulerødderne godt. Skær toppen af gulerødderne undtagen 1 – 2 cm.

1 Pensl grøntsagerne med olivenolie. Anbring kartoflerne på et grillfad og sæt den over grillen. Vend kartoflerne en gang imellem.

3 Kom gulerødderne på grilfadet efter et kvarters tid. De skal ikke have så lang tid som kartoflerne.

4 De sidste minutter før serveringen skæres kartoflerne igennem på langs, og grilles på skærefladen til de er gyldne.

Krydrede hakkebøffer

1 Rens hvidløgsfeddet og hak det fint sammen med kapers og dildagurkerne. Det hele hakkes så fint at det bliver en slags kompot.

2 Bland de hakkede urter og agurker sammen med det hakkede oksekød. Krydr med friskkværnet peber. Det er ikke nødvendigt at komme salt i kødet.

3 Form fire hakkebøffer og lad dem stå og trække mens grøntsagerne grilles.

4 Bøfferne steges nogle minutter på hver side på grillen ved direkte varme.

Creme af feta

1 Skyl rosmarinen og tør den. Riv bladene af og kom dem i en morter sammen med det rensede hvidløgsfed. Knus det hele fint.

2 Kom fetaen i morteren og rør det godt sammen med den knuste rosmarin og hvidløg.

3 Kom den krydrede feta op i en skål og rør den sammen med mayonnaise og lidt salt og peber.

Salat

1 Skyl salaten og tomaterne. Snit både salat og tomat i mindre stykker og anbring dem i en skål.

2 Rens løget og skær det i tynde skiver. Fordel løgringe over salaten.

3 pisk dressingen sammen og hæld den over salaten og pynt med basilikum blade.

Server salaten og de grillede grøntsager med den krydrede fetacreme til hakkebøfferne.

Streg

Se også min opskrift på lammefilet med æblekompot.

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: