Pizza af surdej med lækkert fyld

Pizza af surdej med lækkert fyld. Sprød og luftig pizza med frisk mozzarella, basilikumpesto og bacon. Hvorfor anvende gær i pizzadejen, når man lige så godt kan anvende surdej.

Pizza med surdej, mozzarella, pesto og bacon.

Mirakel i pizza bagningen

Det var min søn som gav mig ideen til at bage pizza af surdej. Han ringede en lørdag morgen og beklagede sin nød. Han havde lovet sine børn pizza om aftenen og havde ingen gær. Han havde en surdej i køleskabet, som jeg havde efterladt ved mit sidste besøg. Kunne han bruge den til at lave pizzadej?

Pizza af surdej lød som en god ide. Jeg mente dog ikke at han kunne nå at opfriske surdejen og tilberede en pizzadej af surdej på en dag. Men som han sagde: ‘Det er den eneste mulighed’.

Det var med stor spænding at jeg ventede på at høre om resultatet. Han ringede og fortalte med en vis triumf i stemmen, at pizzaerne blev sprøde og luftige.

Jeg plejer at tilberede surdejen dagen før eller om morgenen, som pizzaerne skal bages om aftenen. Nu frisker jeg surdejen op om aftenen og lægger dejen om morgenen med den opfriskede surdej.

Du kan bage pizzaerne på en bageplade, hvis ikke du har en pizzasten. Resultatet bliver lige så godt.

Ingredienser:

Dejopskriften er til 4  pizzaer.

Opskriften på pesto er her.

Opfrisket surdej:
  • 25 g grundsurdej (fuldkorn). Opskrifter her.
  • 50 g rugmel.
  • 50 g hvedemel.
  • 100 g vand.
Pizza-dej:
  • 100 g opfrisket surdej (fuldkorn).
  • 200 g vand.
  • 400 g hvedemel eller pizzamel.
  • ½ dl olivenolie.
  • 10 g fint havsalt.
Fyld:

Til 1 pizza.

  • 1 lille dåse koncenteret tomatpuré.
  • 100 g revet mozzarella.
  • 1 fed hvidløg.
  • ½ tsk tørret oregano.
  • Et nip chiliflager.
  • Salt og peber.
  • 250 g frisk mozzarella.
  • 6 skriver bacon.
  • 2 – 3 spsk basilikumpesto.
  • 10 sorte oliven.

Ideer til forskellige pizzafyld kan du finde her.

Tilberedningstid:

Dej: 1 døgn.

Pizza: 30 minutter.

Bagetid: 6 minutter ved 225 grader varmluft.

Tilberedning
Pizza af surdej

Dag 1

1 Rør surdejen sammen om aftenen og stil den på køkkenbordet med et løst låg til næste morgen.

Dag 2

2 Rør pizzadejen sammen med 100 g af den opfriskede surdej til en smidig dej. Form dejen til 4 boller. Anbring dem på en tallerken som er strøet med hvedemel, så de ikke hænger i. Kom husholdningsfilm over.

3 Stil dejen i køleskabet til du skal bruge den. Dejen har godt af at stå  koldt i min. 6 – 8 timer.

Bagning:

1 Rul bollerne ud på et melstrøet bord til en rund pizzabund. Bunden skal være meget tynd – ca 2 mm.

2 Anbring pizzabunden oven på en bageplade med bagepapir, hvis du bager på en bageplade.

3 Smør et tyndt lag tomatpure på pizzabunden. Lad et par cm være fri hele vejen rundt.

4 Drys den revne mozzarella oven på tomatpuréen.

5 Krydr pizzabunden med oregano, chiliflager, salt og peber og presset hvidløg.

6 Skær mozzarellaen i skiver og anbring dem oven på pizzabunden.

7 Anbring baconskiverne oven på og fordel til sidst pestoen i små klatter oven på pizzaen.

Pizza bagt med surdej.

8 Pynt med sorte oliven og bag pizzaen ved 225 grader varmluft i 6 minutter eller til pizzaen er blevet gylden og sprød i kanten.

Jeg bager på en bagesten og skubber pizzaen ind på bagestenen med en bagespade.

Streg

Se også min opskrift på pizza med pesto, kartofler og skinke.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: