Risotto med grønkål og Karl Johansvampe

Risotto med grønkål og Karl Johansvampe er en rigtig efterårsret. Det er grøntsager, som kalder på at blive spist i alle mulige retter.

Risotto med grønkål og Karl Johansvampe

Der smukt at færdes i skoven om efteråret med de mange flotte farver. Det er også en god familieudflugt at tage på opdagelse i skovene. For børn skal der helst være et mål med en skovtur og her er en svampetur ideel. Der er rig mulighed for at finde svampe i de danske løv- og nåleskove. Der er mange spiselige svampe i skovene og svampen Karl Johan eller spiselig Rørhat er rimelig nem at finde.

Man skal dog også se sig for, når man samler svampe til at spise. Der er heldigvis kommet en ny app, “SvampeGuide”, som kan identificere svampen via et foto, men der advares stadig mod at stole blindt på app’en og man rådes til at  kontakte en ekspert, hvis man selv er i tvivl.

Heldigvis kan man købe tørrede svampe i de fleste dagligdagsbutikker og her må man regne med at man roligt kan spise svampene.

Risotto med grønkål og Karl Johansvampe er også en god vegetarret.

Til min risotto med grønkål har jeg anvendt tørrede Karl Johan svampe.

Ingredienser:

Opskriften er til 4 personer

  • 3 dl risottoris.
  • 4 spsk olivenolie.
  • 2 dl hvidvin.
  • 6 – 7 dl vand.
  • 1 bouillonterning.
  • 1 lille løg.
  • 3 fed hvidløg.
  • 5 stilke grønkål.
  • 30 g tørrede Karl Johan svampe.
  • 2 dl frisk revet parmesanost.
  • Salt og peber.

Tilberedningstid: 45 minutter.

Ingredienser Risottoen og grønkålen bliver hakket
Fotografen havde vist fået lidt rigeligt med euforiserende svampe, tror jeg – han glemte i hvert fald at dreje kameraet rigtigt 😉

Risotto tilberedes med grøntsager og ris

Risotto med grønkål og Karl Johansvampe

Tilberedning:
Risotto med grønkål og Karl Johan svampe

1 Kog ½ ltr vand og lad den svale lidt. Kom Karl Johan svampene i en skål og hæld det varme vand over de tørrede Karl Johan svampe.

2 Rens løget og hak det groft. Rens hvidløgsfeddene og hak dem fint.

3 Skyl grønkålene godt og lad dem dryppe af. Skær den grove stængel af og hak grønkålsbladene groft. Tag en stor håndfuld fra og hak det fint. Læg det finthakkede grønkål i en lille skål til servering.

4 Riv parmesanosten fint.

5 Kog vandet og opløs bouillonterningen i halvdelen af vandet.

6 Varm olivenolien op i en gryde. Svits de hakkede løg og hvidløgsfeddene i olivenolien uden at de tager farve.

7 Hæld vandet fra Karl Johan svampene og kom dem i gryden sammen med den grofthakkede grønkål. Svits det hele nogle minutter.

6 Kom risene i gryden til grøntsagerne og vend det hele rundt et kort øjeblik så risene bliver svitset.

7 Hæld nu hvidvinen i gryden lidt af gangen. Rør rundt i risene og grøntsagerne hver gang indtil hvidvinen er optaget i risene. Fortsæt indtil al hvidvinen er optaget af risene.

8 Hæld den opløste bouillon i risottoen på samme måde som hvidvinen. Hæld ikke mere over risene før væsken er optaget i risene.

9 Bliv ved med at spæde op med vand, indtil risottoen har fået den ønskede konsistens. Risene skal være bløde med en smule bid.

10 Tag gryden af varmen og kom den revne parmesan i risottoen. Smag til med salt og peber.

Server risotto med grønkål og Karl Johan-svampe sammen med den fint revne grønkål.

Streg

Se også min opskrift på Fettucine med grønkål og gorgonzola.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: