Et meningsfuldt liv som pensionist
Livsglæde er en forudsætning for et godt og meningsfuldt liv. I min fremtid som pensionist er det, at holde mig mentalt og fysisk i form, der gør livet meningsfuldt, forstået på den måde, at det for mig er en grundforudsætning for at foretage mig alle de ting, jeg gerne vil.
Livsglæde og meningsfuldt liv
Det har selvfølgelig sat nogle tanker i gang hos mig. Kan jeg blive ved med at opretholde min glæde ved livet og fortsat have et meningsfuldt liv?
Er det nu at jeg skal bekymre mig om at jeg er “dømt ude”, at der ikke står noget i kalenderen, og at jeg ikke har et arbejdssted jeg skal møde op på hver morgen?
Jeg er dog ikke bekymret, og jeg vil som pensionist fortsat bevare min livsglæde.
Jeg har jo selv ansvaret for mit gode liv og lyse hverdag og at kunne give den livsglæde videre til de mennesker jeg omgiver mig med. Jeg har selv også som pensionist ansvaret for at mit liv fortsætter med at give mening både for mig selv og mine nærmeste.
Det er også kun mig selv, der bestemmer, hvad der er meningsfuldt for mig og hvordan jeg skaber et meningsfuldt liv.
Folkepensionist
Der blev holdt afskedsreception for mig på mit arbejde i Aarhus Kommune. Det var en speciel dag og en speciel oplevelse. Min chef havde besluttet sig for at jeg skulle slutte mit arbejdsliv på en god måde, og han havde gjort en stor indsats for at gøre dagen til en skøn dag.
Mange af de mennesker, som har betydet noget for mig i arbejdslivet, var til stede. Der blev holdt flotte og rørende taler, og det var med til at vende en lidt trist dag til en dag, hvor ikke blot jeg men også mange andre så tilbage på, at jeg rent faktisk havde gjort en forskel. Det rørte mig.
Folkepensionist. Det er et ord jeg ikke har lagt så meget vægt på. For hvad betyder det egentlig for mit liv?
Jo jeg får udbetalt min folkepension. Udbetaling Danmark sender en masse mails til min e-post. Skemaer som skal udfyldes og spørgsmål som skal besvares.
Den automatik der går igang, når man giver besked på, at nu stopper jeg med at arbejde, er jeg meget imponeret over. Jo på den måde fungerer velfærdsstaten Danmark.
Fremtiden
Men hvad skal jeg nu bruge mit liv på og hvordan skal jeg prioritere alt det jeg gerne vil.
Flere af mine kolleger og også min chef har spurgt mig mange gange det sidste års tid – hvor det blev officielt at jeg skulle gå på pension – om jeg glæder eller ikke glæder mig? I samme ombæring har de ytret, at de ikke bekymrer sig på mine vegne, ikke bekymrer sig for om jeg skal gå til i kedsomhed og ensomhed.
For det er en af de bekymringer og myter, som er almindelige at høre fra mennesker i et aktivt arbejdsliv, hvor pensionsalderen står som noget mystisk, og næsten farligt, langt ude i fremtiden.
Der er bestemt heller ikke nogen grund til at bekymre sig for min fremtid. Jeg skal nok få en meningsfuld tilværelse. En meningsfuld hverdag, som jeg har haft det meste af mit liv. Ja jeg vil mene, at jeg altid har haft en oplevelse af at have en meningsfuld hverdag.
Så længe jeg har gået på arbejde, har jeg ud over rollerne på arbejde som chef, kollega, medarbejder og studerende også skullet udfylde rollerne som hustru, mor bedstemor og veninde.
Jeg oplever ikke at det bliver så meget anderledes nu da jeg er gået på pension. Jeg er stadig hustru, mor, bedstemor og veninde.
Jeg ønsker også at fortsætte med at udvikle mig personligt, og der oplever jeg, at jeg har mange muligheder.
Myter
Der er forskellige myter om det at gå på pension og at blive folkepensionist.
En myte er frygten for at man går i stå, når man går på pension. Der er ikke noget at stå op til. Der er den truende ensomhed og kedsomhed, når man ikke møder op på arbejde og kan være sammen med kolleger.
Så er der myten om de travle pensionister, som rejser verden rundt og ikke kan få tiden til at slå til, fordi de har så mange gøremål.
Jeg vil ikke bekende mig til nogen af de to myter. Jeg ønsker ikke at positionere mig som en pensionist, der ikke har noget at stå op til eller for den sags skyld en pensionist, der ikke kan få tiden til at slå til.
Mit meningsfulde hverdagsliv
Hvad er så for mig et meningsfuldt liv?
Hverdagslivet vil jeg kalde det, for det er i hverdagen, at livet skal leves og livets mening opleves.
Hele livet igennem er der praktiske gøremål, som bl.a. rengøring, madlavning, tøjvask, aflevere børn i børnehave, skole og sport, hentning af børn, som skal udføres, for at hverdagen hænger sammen. For mange bliver det tunge pligter, som bare skal overstås for, at man kan haste videre til fritidslivet. Hvor fritidslivet er at gøre sjove ting, som ferie og udflugter – som modsætning til det kedelige hverdagsliv.
For mig er det hverdagslivet som er kernen i livet. Hverdagslivet skal også være sjovt. OK – jeg erkender at jeg ikke altid synes at rengøring er en fest.
Men det skal gøres, og der er en hvis følelse af tilfredshed, når jeg sætter mig med en god kop kaffe og nyder resultatet efter at have gjort rent.
Det er noget med, at ting man er god til også er sjovt. Jeg er vokset op i en tid, hvor man sagde, at en kvinde på veJ ud af køkkenet, er en kvinde på flugt fra maskulin dominans og et klassisk kønsrollemønster.
Men jeg har det omvendt: Jeg har søgt mere og mere ind i køkkenet, og fundet frihed, livsglæde og meningsfuldhed ved at blive bedre og bedre i køkkenet – at skabe, fantasere og udvikle.
Kreativitet og udvikling
Jeg har ikke fokuseret så meget på, om det jeg har beskæftiget mig med har været kreativt. Men når jeg ser tilbage på mit liv, så har jeg altid brugt min kreativitet i de opgaver, jeg har arbejdet med, hvad enten det har været i hjemmet eller på jobbet.
Jeg tror på at vi alle har et kreativt gén, som bare skal næres og fodres for at udvikle sig. Jeg tror også, at vi hver især har behov for at udfolde os kreativt, og den kreativitet kan udfolde sig på mange forskellige måder og områder.
Nu da jeg ikke skal ud af huset hver dag for at gå på arbejde, vil jeg med god samvittighed kaste mig over udvikling af opgaverne i mit køkken. Her er jeg er min egen chef, og kan udfolde min kreativitet som jeg vil. I stedet for kolleger og chefer har jeg heldigvis min mand Karsten som sparringspartner.
Hvad med netværket?
Jeg har et godt netværk. Mange gode venner og en rimelig stor familie med fire voksne børn og deres familier, som den nærmeste familie.
Jeg vil bruge mere tid sammen med børn og børnebørn og hjælpe dem i hverdagen, og Karsten og jeg vil udnytte friheden til at gøre nogle flere ting sammen.
Vennerne skal plejes mere nu – besøges, inviteres.
Friheden til at motionere, når ånden kommer over mig skal udnyttes.
Og så er der alt det der skal strikkes og sys og læses og plukkes og syltes og henkoges og plantes og poleres og gødes!
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:
Skriv et svar