Sauerkraut med kommen

Sauerkraut med kommen er et velsmagende og sundt tilbehør til kødretter. Samtidig er det nemt at tilberede.

Sauerkraut med kommen

Sauerkraut er en kulturel spise både i Tyskland som Sauerkraut mit Eisbein og i Frankrig La choucroute, som ofte serveres med pølser.

Sauerkraut tilberedes ved at indarbejde salt i fint snittet hvidkål, så der sker en fermentering. Der dannes mælkesyrebakterier under fermenteringen, som er godt for vores fordøjelse.

Samtidig er kål en sund spise, som vi bør spise dagligt.

Denne sauerkraut har jeg også tilføjet kommen, som jeg synes giver kålen en ekstra god smag.

Fermenteringen tager ca. 4 uger. Derefter holder sauerkraut sig i flere måneder i køleskabet i en lufttæt beholder.

Den fermenterede hvidkål skal koges i ca. 40 minutter inden den spises.

Hvis ikke du er til kød, kan man sagtens servere sauerkraut som en del af en salat.

Ingredienser:

  • 1 kg hvidkål.
  • 15 g salt.
  • 10 g kommen.

Tilberedningstid: 1 time.

Fermentering: 4 – 5 uger.

Hvidkål til sauerkraut

Sauerkraut med kommen
Sauerkraut med kommen

Tilberedning:
Sauerkraut med kommen

1 Skær hvidkålen i 4 dele, og skær stokken af.

2 Snit kålen fint.

3 Kom kålen i en rigelig stor skål sammen med salt og kommen. Massér det hele med hænderne. Væden trækkes nu ud af kålen. Bliv ved med at massere indtil væsken lige akkurat dækker kålen.

4 Skold en glasbeholder med tætsiddende låg. Kom kålen med væske i det skoldhede glas. Tryk kålen sammen indtil væsken lige akkurat dækker kålen. Sæt låget på glasset, så det er helt tæt.

5 Glasset skal stå på køkkenbordet i 4 uger.

6 Kålen udvikler gasser, som skal lukkes ud et par gange om ugen ved at løsne låget nogle minutter.

7 Efter 4 uger er sauerkrauten klar. Sæt sauerkrauten på køl. Den kan holde sig i flere måneder.

8 Her er opskrift på, hvordan man tilbereder sauerkrauten, når den skal serveres: Svineskank med sauerkraut.

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: