Soufflé med asparges
Soufflé med asparges. En soufflé med en flot farve og skøn smag af forår og sol, serveret med smeltet smør.
Soufflé er ikke så vanskeligt at tilberede. Det er betegnelsen soufflé som får en til at vige tilbage for at tilberede den. Vi hører ofte om souffléer der falder sammen, når man åbner for ovnen.
I virkeligheden er det jo bare en gratin, og den er vi jo ikke så nervøse for. Soufflésovsen er en opbagt sovs.
Jeg har serveret denne soufflé som forret.
Ingredienser:
Opskriften er til 4 personer.
Du skal bruge en souffléform på 25 cm i diameter. Eller et ovnfast fad på samme størrelse.
- 500 g grønne asparges.
- 225 g groft revet økologisk Vesterhavsost.
- 80 g smør.
- 40 g mel.
- 3 dl mælk.
- 6 æg.
Tilberedningstid: 80 minutter.
Bagetid: 45 minutter ved 175 grader varmluft.
Tilberedning:
Soufflé med asparges
Indstil ovnen på 175 grader varmluft.
1 Skær det træede af de grønne asparges og skyl dem. Skær toppene af og læg dem til side.
2 Snit resten groft og kog dem i let saltet vand til de er godt møre. Hæld vandet fra og blend dem. Stil de blendede asparges til side.
3 Riv osten groft.
Soufflésovs:
4 Smelt smørret i en kasserolle. Kom melet i, og rør det sammen med smørret, til det er jævnt.
5 Hæld mælken i under omrøring. Sovsen skal have konsistens af en meget tyk sovs.
6 Tag gryden af varmen.
7 Del æggene i blommer og hvider for sig.
8 Rør æggeblommerne i sovsen.
9 Bland den revne Vesterhavsost i.
10 Rør de blendede asparges i og smag til med salt og peber.
11 Pisk æggehviderne stive og vend de piskede æggehvider i aspargessovsen.
12 Smør en souffléform på 22 cm. med smør og hæld soufflé-massen i formen. Læg aspargeshovederne oven på souffléen.
13 Bag aspargessouffléen i 50 minutter ved 175 grader.
Server smeltet smør til souffléen.
Se også min opskrift på Brandade de morue.
Skriv et svar