Pasta med squash og salvie

Pasta med squash og salvie er her serveret med en løvstikkepesto og garneret med syltede hybenskaller.

Pasta med squash og salvie

Pasta med squash og salvie er en lækker vegetarret med masser af smag. De syltede oliven giver en lækker sødme til løvstikkepestoen og grøntsagskompotten.

Jeg har også anvendt lage fra de syltede hyben til at krydre grøntsagskompotten.

Krydderurten salvie plukker jeg af hele året. Salvie holder sig frisk i krydderurtehaven eller blot i en krukke hele vinteren.

Som ost til at rive over retten har jeg anvendt den økologiske Krystalost fra Them mejeri. Det er et godt alternativ til den italienske parmesanost.

Løvstikkepesto har jeg tilberedt af min løvstikke, som vokser vildt i mit bed med krydderurter. Jeg er vild med løvstikkepesto, selv om den har en let bitter smag. Du finder opskriften på min løvstikkepesto her.

Ingredienser:

Opskriften er til 2 personer.

Grøntsagskompot:
  • ½ squash.
  • 2 bananskalotteløg.
  • 1 fed hvidløg.
  • 5 blade salvie.
  • 3 spsk lage af syltede hybenskaller.
  • 1 tsk balsamicoeddike.
  • 2 spsk olivenolie til stegning.
  • Salt og friskkværnet peber.
Tilbehør:
  • Et stykke Rød Krystalost fra Them.
  • 4 spsk løvstikkepesto.
  • 100 g tørret spaghetti.

Tilberedning: 20 – 30 minutter.

Pasta med squash og salvie

Tilberedning:

Pasta med squash og salvie

Jeg sætter vandet over til pastaen samtidig med at jeg går i gang med grøntsagerne.

1 Skyl squashen og skær den i strimler. Et juliennejern gør det nemt.

2 Rens banan skalotteløgene og hvidløgsfeddet. Skyl salvien og hak det hele fint.

3 Varm olivenolien op på en pande. Steg grøntsagerne  i nogle minutter, til de er blevet gyldne.

4 Kom hybensaften på panden sammen med balsamicoeddiken. Steg det hele et øjeblik.

5 Smag til med salt og peber.

6 Kog spaghettien 10 minutter. Jeg kan godt lide at spaghettien er lidt fast.

7 Anret den kogte spaghetti på to tallerkener. Kom løvstikkepesto over spaghettien og anret grøntsagskompotten på toppen med  et par blade af salvie.

Server et stykke ost til, som man kan rive over pastaretten selv.

Streg

Se også opskriften på Stegt spidskål med Havgus.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: