Pavlovas med lakrids og rabarber
Pavlovas med lakrids og rabarber er en lækker sød dessert med smag af lakrids.
Jeg elsker desserter og på den måde har jeg en sød tand. Jeg kan dog også godt lide at sammensætte det søde med det sure, så smagsløgene bliver pirret.
Pavlovas med lakrids og rabarber er sammensat af små marengs bunde med lakridssmag. Marengsen er sprød og blød inden i. Marengs bundene er fyldt med en vaniljecreme og toppet med rabarberkompot. Der er en fin balance mellem det søde og det syrlige. Lakridssmagen giver desserten et lækkert twist, som pirrer smagsløgene.
Jeg bager marengsen af de æggehvider, som bliver til overs, når vaniljecremen tilberedes.
Ingredienser:
Opskriften er til 6 personer
Marengs bunde:
- 3 æggehvider.
- 100 g sukker.
- 100 g flormelis.
- 2 spsk lakridspulver.
Vaniljecreme:
- 2½ dl mælk.
- 1 vaniljestang.
- 3 æggeblommer.
- 60 g rørsukker.
- 20 g maizena.
- 1 dl fløde.
Rabarberkompot:
- 200 g rabarber.
- 75 g sukker.
Tilberedningstid: 3 timer.
Bagetid for marengs: 1 time ved 100 grader konventionel varme.’
Tilberedning:
Pavlovas med lakrids og rabarber
Marengs bunde:
Tænd ovnen på 100 grader konventionel varme.
1 Skil æggene i æggehvider og blommer. Kom æggeblommerne i en skål og sæt dem til side.
2 Pisk æggehviderne stive.
3 Tilsæt sukker, flormelis og lakridspulver. Pisk indholdet til du får en stiv og sej marengs, som danner toppe, når piskeriset løftes op af marengsen.
4 Fordel den piskede marengs i 6 små cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir. Kør skeen forsigtig rundt på midten, så der dannes en lille fordybning.
6 Bag marengs bundene i 1 time ved 100 grader konventionel varme.
Vaniljecreme:
7 Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem ud i noget af sukkeret.
8 Pisk æggenblommerne til skum med vaniljesukker og sukker. Tilsæt maizena og pisk det sammen med æggeskummet.
9 Varm mælken op til kogepunktet sammen med den tomme vaniljestang.
10 Fjern vaniljestangen og hæld den varme mælk op i æggeskummet under kraftig piskning.
11 Hæld mælke og æggeskummet tilbage i gryden og varm gryden op, mens der røres. Når cremen tykner, tages gryden af varmen. Hæld cremen op i en skål og dæk den med husholdningsfilm. Sæt den i køleskabet til den er kold.
12 Pisk flødeskummet til en blød skum. Vend det sammen med den afkølede creme.
Rabarberkompot:
13 Rens rabarberne og skær dem i mindre stykker.
14 Kog dem sammen med sukkeret til en cremet kompot. Der må gerne være struktur i rabarberne. Tag gryden af pladen og lad rabarberkompotten køle af på køkkenbordet.
Anretning af pavlovas med lakrids og rabarber:
15 Fyld vaniljecreme i marengs bundene og anret rabarberkompotten oven på. Pynt eventuelt med lidt skovsyre eller citronmelisse.
Se også min opskrift på Sommerbær og jordbærskum.
Skriv et svar