Hyldeblomst saft som sommerdrik
Hyldeblomst saft er en lækker sommerdrik, som mine børnebørn elsker. Det er netop tiden til at hylde denne lækre drik. Hyldeblomst saften er tilberedt med en smule brun farin.
Min datter har været hjemme på weekend og syntest at vi skulle plukke hyldeblomster og tilberede hyldeblomst saft.
Som er det samme som, at jeg skal tilberede saften og gerne tage en flaske med, når jeg kommer næste gang.
Vi er så heldige at vi har hyld i haven, så det tog ikke lang tid at plukke tilstrækkelig med hyldeblomster.
Jeg har tilberedt hyldblomst saft i mange år. Det var nok især da mine børn var små. I de sidste år har jeg holdt en pause, da jeg ikke synes at der var afsætning på denne skønne sommerdrik.
Jeg havde mange poser i fryseren, som blev smidt ud. Det skyldes at vores børnebørn skal drikke vand og ikke søde drikke. Den holdning er jeg en stor tilhænger af, da vi skal vænne børnene til, at man slukker tørsten med vand.
Nu er børnene igen begyndt at spørge, om jeg har hyldeblomst saft, når de er hjemme. Det har først og fremmest være dem selv, som synes, at der er noget nostalgisk ved at drikke hyldeblomstsaft om sommeren.
Hyldeblomst saft er faktisk også godt at blande i en cocktail. Jeg har fundet opskriften på en lækker cocktail: Rabarber og hyldeblomst cocktail med basilikum.
Ingredienser:
- 120 hyldeblomstbuketter.
- 3 kg sukker.
- 500 g brun farin.
- 4 citroner.
- 100 g vinsyre.
- 4 ½ ltr kogt vand.
Tilberedningstid: Saften skal trække i 3 – 4 dage.
Tilberedning:
Hyldeblomst saft
1 Klip stilken af hyldeblomsterne og læg dem i en stor skål eller en stor gryde.
2 Hæld sukker og brun farin over hyldeblomsterne sammen med vinsyren.
3 Skyl citronerne og skær dem i skriver og læg dem i skålen sammen med hyldeblomsterne.
4 Hæld det kogende vand over blomsterne. Brug en stor ske og vend sukker, hyldeblomster og citronskiver rundt og sørg for at sukkeret bliver opløst, inden skålen dækkes med husholdningsfilm og stilles på køl i 3 – 4 dage.
Hyldeblomst saft:
5 Si den lækre hyldeblomst saft igennem et bomuldsklæde. Lad saften dryppe af sig selv. Hvis du presser bomuldsklædet om hyldeblomsterne bliver saften grumset.
6 Hæld saften på skoldede flasker eller frys saften i plastikposer.
Jeg anvender ikke Atamon. I stedet hælder jeg det på nogle få flasker, som bliver drukket i løbet af sommeren. Resten fryser jeg i plastikposer.
Se også min opskrift på Marmelade af jordbær og rabarber.
Skriv et svar