Salatbowl med grønne linser og rejer

Salatbowl med grønne linser og rejer er en lækker salat med masser af smagsnuancer, som fylder munden godt.

Salatbowl med grønne linser og rejer

 

De grønne linser og quinoafrøene giver masser af proteiner og kostfibre. Quinoafrøene indeholder desuden gode aminosyrer og flerumættede fedtsyrer.

Salatbowl med grønne linser og rejer er sammensat af hjertesalat, spidskål, en tomatsalsa, og hvid quinoa. Jeg serverer en let syrlig rabarberkompot til salaten og en aioli til rejerne. jeg har kommet hakket mynte i tomatsalsaen og drysset ud over salaten.

Jeg synes at salat er noget af det skønneste at spise især om sommeren. Man bliver mæt uden at være overmæt.

Når nu rabarberne står og kalder på mig i haven, er de også med til at sætte kulør og smag til salaten. Jeg serverede rabarberkompotten lun.

Ingredienser:

Opskriften er til 4 personer.

Salat:
  • 200 rejer i lage.
  • 1 dl grønne linser.
  • ½ dl hvid quinoa.
  • 1 stort hjerte salathoved.
  • ½ spidskål.
  • 50 g feta.
Dressing til de grønne linser:
  • 2 spsk olivenolie.
  • 2 tsk hvid balsamicoeddike.
  • ½ tsk dijonsennep.
Tomatsalsa:
  • 2 tomater.
  • 4 stilke frisk mynte.
  • 1 fed hvidløg.
Aioli:
  • 4 spsk mayonnaise.
  • 1 fed hvidløg.
  • ½ tsk dijonsennep.
  • 1 tsk friskpresset citron.
  • 1 tsk revet citronskal.
Rabarberkompot:
  • 400 g rabarberstilke.
  • 150 g sukker.
  • Saft af resten af citronen.
  • 1 spsk revet citronskal.

Tilberedningstid: 1½ time.

Salatbowl med grønne linser og rejer

Tilberedning:
Salatbowl med grønne linser og rejer

1 Skyl de grønne linser og kog dem med 2½ dl vand i 20 minutter. Rør dressingen sammen og vend de varme linser i dressingen.

2 Skyl quinoafrøene og kog dem i vand i 10 minutter. Hæld vandet fra og lad quinoafrøene køle af.

Rabarberkompot:

3 Skyl rabarberstilkene og skær dem i mindre stykker på 2 cm. Kom rabarberne i en lille kasserolle.

4 Skyl citronen og riv skallen fint. Tag en tsk citronsaft og en tsk citronskal fra til aiolien. Hæld sukker, citronsaft og citronskal over rabarberne og lad dem trække i ½ time.

5 Kog rabarberkompotten i ca 5 -8 minutter og stil den i gryden på køkkenbordet.

Tomatsalsa:

6 Skyl tomaterne og skær dem i terninger.

7 Rens hvidløgsfeddet og skyl myntebladene. Tag nogle fra til pynt. Hak dem fint sammen og bland dem sammen med tomatterningerne.

Aioli:

8 Rens hvidløgsfeddet og hak det fint.

9 Rør mayonnaise, dijonsennep, citronskal, citronsaft og det hakkede hvidløg sammen. Stil aiolien til side.

Salaten og anretning af salatbowlen:

10 Skyl salaten og spidskålen. Riv salaten i mindre stykker og skær spidskålen i ultra tynde strimler. Anret dem hver for sig i en stor salatskål eller på tallerkener.

11 Dræn rejerne for lage og anret dem i skålen.

12 Anret linser, tomatsalsa og rabarberkompot ved siden af i skål. Dryp nogle små teskefulde aioli oven på rejerne. Fordel quinoafrø over salaten og smulr fetaen over salaten. Drys hakket mynte over rabarberkompotten.

Server den overskydende aioli og rabarberkompot i skåle til salaten.

Streg

Se også min opskrift på Risotto med kulmule og safran.

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: