Kyllingelevermousse

Kyllingelevermousse er en lækker forret som jeg her serverer med råsyltede rødløg og figenkompot.

Kyllingelevermousse

 

Kyllingelevermousse er et fint alternativ til foie gras. Jeg vil ikke påstå at det kan erstatte foie gras. Det er bestemt ikke det samme. Der er dog en væsentlig forskel i prisen.

Jeg er også overbevist om at kyllingeleveren er fremstillet på en mere bæredygtig måde, da kyllingelever er et sideprodukt til avlen af kyllinger. Når man tidligere købte kyllinger fulgte leveren og hjertet med. Det gør de ikke mere.

Det er desværre blevet mere sjældent at finde kyllingelever i frysedisken i supermarkederne. Det er heller ikke lykkedes mig at finde økologisk kyllingelever.

Kyllingelevermousse skal tilberedes i god tid inden den skal serveres og gerne dagen inden, da moussen skal være fast i konsistensen.

Ingredienser:

Opskriften er til 6 personer:

  • 300 g kyllingelever. (Den frosne kyllingelever tøs op inden stegning).
  • 2 spsk olivenolie.
  • 1 fed hvidløg.
  • 1 skalotteløg.
  • 1 kvist rosmarin.
  • 2 kviste timian.
  • 6 cl. halvsød cherry. (Fino kan fint anvendes)
  • 3 ansjosfileter.
  • ½ dl fløde.
  • Salt og peber

Tilberedningstid: 30 minutter. Kyllingelevermoussen skal nedkøles i min 4 timer.

Tilberedning:
Kyllingelevermousse

1 Skyl rosmarin og timian. Rens skalotteløg og hvidløg og hak dem groft.

2 Fjern sener fra kyllingeleveren.

3 Varm olivenolien op på en pande. Svits løg og hvidløg et kort øjeblik, uden at det tager farve. Kom kyllingelever på panden sammen med timian og rosmarin. Steg det hele i ca 5 minutter. Kyllingeleveren skal helst være lyserød inden i.

4 Hæld sherryen over kyllingeleveren og steg kyllingeleveren til sherryen er brændt af.

5 Fjern de grove kviste af rosmarin og timian. Blænd det hele med fløde og ansjosfiletterne. Smag til med salt og peber.

6 Kom moussen i en skål med låg eller dæk skålen med husholdningsfilm. Sæt kyllingemoussen i køleskabet gerne til næste dag.

Server kyllingemoussen med råsyltede rødløg, figenkompot og et ristet brød.

Jeg serverede et ristet surdejsbrød til retten.

Streg

Se også min opskrift til Anderilette med rødløg

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: