Dessertkage med hvid chokolade

Denne dessertkage med hvid chokolade og mascarpone og dekoreret med bromærsyltetøj er en fast smagfuld kage og fantastisk til en middag med mange mennesker.

Minde gæster var vilde med kagen.

Dessertkage med hvid chokolade, mascarpone og brombærtsyltetøj.

Det er en nem dessertkage at bage, og den kan bages dagen før, da den bliver bedre af at stå en dags tid inden den spises.

Kagen bages med mange æggehvider, så det vil være det mest fornuftigt at købe pasteuriserede æggehvider, medmindre man samtidig skal tilberede en ret med mange æggeblommer.

Ingredienser:

Opskriften er til 12 personer.

Der anvendes en springform på ca 22 cm i diameter.

Kagebund:
  • 12 æggehvider.
  • 4 dl sukker.
  • Korn af 1 stang vanilje.
  • 2½ dl mel.
  • 1 nip salt.
  • 1 tsk bagepulver.
Overtræk:
  • 150 g hvid chokolade.
  • 250 g mascarpone.
  • 250 g brombærsyltetøj til pynt.

Tilberedningstid: 2 timer.

Bagetid: 40 – 50 minutter ved 175 grader varmluft.

Dessertkage

Tilberedning:
Dessertkage med hvid chokolade

Kagebund:

1 Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem ud i lidt af sukkeret.

2 Pisk æggehviderne stive og pisk vaniljesukkeret og resten af sukkeret i lidt af gangen, mens der piskes.

3 Mel, bagepulver og salt sigtes og vendes forsigtigt i æggehvidemassen.

4 Læg bagepapir i bunden af en springform på ca. 22 cm. Smør siderne med smør.

5 Hæld kagedejen i springformen og bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 40 – 50 minutter. Stik en strikkepind i dejen for at se om den er bagt. Den er færdigbagt, når der ikke hænger noget ved strikkepinden.

6 Tag kagen ud af formen og lad den køle af på en bagerist.

Kageovertræk:

7 Smelt chokoladen over vandbad. Rør den smeltede chokolade i mascarponen og overtræk kagen med cremen, når kagen er kold.

8 Dekorer din dessertkage med syltet brombær og lad saften sive ned over siderne.

Streg

Se også min opskrift på Mandeltærte med ribs.

 

 


 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: