Kylling med rodfrugter

Kylling med rodfrugter og rosenkål serveret med hummus og pesto er en let og lækker ret, som passer godt til det tidlige efterår.

Kylling med rodfrugter

Jeg har anvendt røget kylling til denne ret. Den røgede kylling har jeg købt hos Slagter Theilgaard. Du kan også vælge at bruge fersk kylling.

Rosenkål er en rigtig efterårs og vintergrøntsag, og sammen med den nye, eller gamle, grøntsag gul bede, gulerødder og tomater fik vi et smagfuldt tilbehør til den røgede kylling. Den røgede kylling tilførte også retten en god kant.

Jeg serverede hummus, pesto og mangochutney til retten. Det et et godt tip altid at have forkogte kikærter i fryseren. Jeg pakker dem i passende portioner , som jeg kan bruge fra det ene øjeblik til det andet. Kikærter kan anvendes til mange sjove tilbehør. Et af dem er hummus.

Ingredienser:

Opskriften er 2 personer:

Kylling med rodfrugter:

  • 1 kyllingebryst røget eller fersk.
  • 1 gulerod.
  • 10-12 rosenkål.
  • 2 mellemstore gule beder.
  • 1-2 tomater.
  • 2 fed hvidløg.
  • 1 skalotteløg.
  • 2-3 spsk olivenolie.
  • Herbes de provence.
  • Timian.
  • Rosmarin.
  • Salt og peber.
Hummus:
  • 300 g forkogte kikærter.
  • 1 dl olivenolie.
  • 1 spsk citronsaft.
  • 4 fed hvidløg.
  • En kvart rød chili uden de hvide kerner.
  • Salt og peber.
  • En halv tsk spidskommen.
  • En smule ahornsirup.

Tilberedningstid: 50 minutter.

Stegetid: 30 minutter ved 200 grader konventionel varme.

Rodfrugter, rosenkål og tomater

Kylling med rodfrugter og rosenkål

Tilberedning:
Kylling og rodfrugter med hummus

1 Rens og skræl grøntsagerne.

2 Skær rosenkålene i kvarte, de gule beder og gulerødder i stængler. Skær tomaterne i tern. Læg grøntsagerne i et ovnfast fad.

3 Hæld olivenolie over sammen med krydderierne og presset hvidløg. Bland det hele godt.

4 Skub grøntsagerne til side og gør plads til kyllingestykkerne. Anbring kyllingestykkerne i midten af fadet. Drys dem med salt og peber. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 i ca. 30 min.

Hummus:

5 Kom alle ingredienser i en hakker eller foodprocessor.

6 Blend ingredienserne til en ensartet lind creme. Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis cremen er for tyk. Smag til med salt og peber.

Hummus kan holde sig i køleskabet i et par uger.

Pestoen kan udelades. Der er en opskrift her på bloggen.

Streg

Se også min opskrift på en Salat med sprødestegte kikærter.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: