Chokoladekage med kastanjemos
Chokoladekage med kastanjemos er en fransk inspireret lagkage, og en helt særlig lagkage.
Min mand og jeg har kreeret denne chokoladekage som dessert til Cassoulet.
Det er kastanjemosen, som er en udpræget fransk specialitet. Sammen med abrikosmarmelade får kagen en skøn og harmonisk sammensætning af smagsnuancer. Den sødlige kastanjemos mod den let syrlige abrikos marmelade og den let bitre chokoladesmag.
For at gøre kagen lidt mere dessertagtig, har jeg sprøjtet smeltet blød nougat over kagen.
Selve chokoladekagen er en let og luftig kage, som er bagt som en hel kage og derefter delt i tre lag.
Chokoladekage med kastanjemos bliver bedre af at stå en dag på køl inden chokoladen trækkes over kagen.
Ingredienser:
Opskriften er til 8 personer.
Der skal anvendes en springform på 20 cm i diameter.
Chokoladekage:
- 3 – 4 æg. (180 g)
- 120 g sukker.
- 75 g mel.
- 20 g cacao.
- 45 g smør.
Fyld:
- 1 glas Kastanjemos.
- 1 glas abrikosmarmelade.
Overtræk
- 175 g mørk chokolade.
- ¾ dl fløde.
- 1 spsk smør.
- Evt 50 g blød nougat.
Tilberedningstid: 2 timer.
Bagetid for chokoladekage: 30 – 35 min ved 175 grader konventionel varme.
Tilberedning:
Chokoladekage med kastanjemos
Chokoladekage:
Sæt ovnen på 175 grader konventionel varme.
1 Kom bagepapir i bunden af springformen. Smør siderne med smør.
2 Smelt smørret og lad det køle af.
3 Pisk æg og sukker skummende.
4 Si melet, cacao og vend det i æggesnapsen. Vend det afkølede smeltede smør i dejen.
5 Kom dejen i springformen og bag den i 30 – 35 minutter. Stik en strikkepind i dejen for at se om den er gennembagt. Hænger der ikke noget ved strikkepinden er den færdigbagt.
6 Tag kagen ud af ovnen og tag ringen af springformen. Lad den køle af.
7 Når kagen er helt afkølet skæres den igennem til tre lagkagebunde.
Sammensætning af chokoladekagen med kastanjemos og abrikosmarmelade:
8 Anbring den nederste lagkagebund på en tallerken. Fordel kastanjemos oven på. Læg den næste lagkagebund ovenpå og fordel abrikosmarmelade oven på. Læg den sidste bund ovenpå.
Hvis kagen ikke skal spises samme dag, kan jeg anbefale at dække kagen til med husholdningsfilm og stille den på køl til næste dag.
Overtræk:
9 Tag kagen ud af køleskabet en times tid, før den skal overtrækkes med chokolade, så den kan blive tempereret.
10 Hak chokoladen groft og kom den i en skål.
11 kog smør og fløde op i en kasserolle.
12 Hæld det over den hakkede chokolade og rør rundt indtil al chokoladen er smeltet.
13 Fordel den smeltede chokolade over kagen, også på siderne.
14 Pynt evt. med smeltet blød nougat.
Se også min opskrift på Chokoladekage med karamelcreme.
Skriv et svar