Brunkager

Brunkager, finskbrød og vaniljekranse er juleklassikerne. I år er jeg gået i gang lidt før med brunkagerne.

Brunkager til teen

 

Brunkager eller brune kager

Brunkager er de første småkager jeg bager til jul. Jeg synes at der skal en julesmåkage til kaffen, når vi nærmer os december og 1. søndag i advent.

Opskriften er min mors, som jeg stadig holder fast i. Desværre kan jeg ikke finde pomeranskal, og anvender appelsinskaller i stedet. I år måtte jeg desværre kassere den første portion, da min potaske var blevet for gammel. Det er jo et skørt sted at spare.

Jeg bager en stor portion, for de skal holde i hele december måned, og de skal nok blive spist, især når mine børnebørn Osvald og Frode kommer på besøg.

Nu er brunkagerne bagt og jeg nyder med fornøjelse et par brunkager til teen eller kaffen.

Ingredienser: Brunkager

ca 200 stk

  • 250 g sirup.
  • 375 g smør.
  • 200 g sukker.
  • 50 g syltet appelsinskal.
  • 2 tsk stødt nelliker.
  • 2 tsk stødt kanel,
  • 1 tsk stødt allehånde.
  • Reven skal af 1 citron.
  • Reven skal af 2 appelsiner.
  • 200 gr smuttede og hakkede mandler.
  • 2 tsk potaske.
  • 750 g mel.

Tilberedningstid:

Dej: 45 minutter.

Nedkøling: 12 timer.

Bagetid: 8 minutter ved 180 grader over- og undervarme.

Brunkager på bageplade

Brunkager på dåse

Bagning:
Brunkager/brune kager

1 Kom sirup, smør og sukker i en gryde og varm det op til det smelter.

2 Hak den syltede og tørrede appelsinskal fint. Smut mandlerne og hak dem relativt fint.

3 Riv skallen af citronen og appelsinerne på det fine rivejern.

4 Kom appelsinskal, mandler, citronskal, appelsinskal og krydderierne i gryden.

5 Rør potasken ud i lidt koldt vand. Kog den smeltede sirup, smør, sukker og krydderierne op og rør potasken i.

6 Lad det koge op indtil massen bliver en sej, tyk masse.

7 Lad det køle af. Bland melet i, og rul dejen ud i 5-6 ruller med en diameter på 5 – 6 cm.

8 Læg dejrullerne i køleskabet til næste dag.

Bagning af ca. 200 brunkager:

9 Varm ovnen op til 175 g. Skær rullerne ud til tynde småkager på ca 1-2 mm afhængig af hvor tykke du ønsker dem.

10 Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca 8 minutter.

11 Kagerne lægges på en kagerist til de er kølet af og kommes i en kagedåse.

Jeg lægger først låget på når småkagerne er helt kolde.

Småkagerne kan holde sig i ca. 6 uger.

Opskriften på vaniljekranse finder du her:

Vaniljekranse

 

StregSe også min opskrift på julekagerne Fedtebrød med citronglasur.

 

 

 

 

 

 


 

 

 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: