Kringle med remonce

Kringle med remonce er et hit i min familie. Kringlen kan bages med eller uden rosiner. Kringlen er sprød og saftig.

Kringle med remonce

Min mors kringle har alle dage været et hit i hele familien. Det var noget min mor blev ved med at bage indtil det sidste.

Hun præsterede endda i sine sidste leveår næsten at sætte det i masseproduktion i Nexø Hallen, som min lillebror er leder af, og hvor kringlen gik som varmt brød.

Sidst jeg bagte min mors kringle, var min søn Christian på besøg. Hans første bemærkning var, at her dufter af mormors køkken.

Ingredienser:

Opskriften på kringlen giver to store kringler

  • 500 g hvedemel.
  • 1 dl mælk.
  • 50 g gær.
  • 2 æg.
  • 300g smør.
  • 2 tsk kardemomme.
  • 1 knsp salt.

Remonce:

  • 100 g blødt smør.
  • 75 g sukker.
  • 75 g marcipan.
  • Rosiner. (Kan udelukkes).
Pynt:
  • 1 æg til pensling.
  • 1 1/2 dl mandler, smuttede og hakkede.
  • Sukker.

Tilberedningstid: ca 2 timer.

Bagetid: 20 minutter ved 180 grader konventionel varme.

Kringle med remonce klar til bagning

Tilberedning:
Kringle med remonce:

Kringledejen:

1 Lun mælken og rør gæren ud i mælken.

2 Kom melet i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smulr det i melet.

3 Hæld mælk og gær i skålen sammen med kardemomme og salt.

4 Ælt dejen hurtigt sammen. Den skal ikke æltes for meget. Lad dejen hvile mens remoncen tilberedes.

Remonce og drys:

5 Riv marcipanen og kom den i en skål sammen med sukker og smør. Mos det hele sammen til en jævn remonce.

6 Skold og smut mandlerne. Hak dem groft.

Kringlen formes:

7 Del dejen i 2 stykker.

8 Rul dejen ud på et melstrøet bord til et aflangt stykke på ca 20 cm i breden og 1 cm i tykkelsen.

9 Smør halvdelen af remoncen ud på midten af dejen. Strø evt rosiner på remoncen.

Fold de to sider ind mod midten, så de dækker remoncen. Læg kringlen på en bageplade med bagepapir og lad den hæve 30 minutter. Gør det samme med det næste stykke dej.

10 Pensl kringlen med det sammenpiskede æg og strø sukker og mandler oven på kringlen.

11 Bag kringlen ved 180 grader konventionel varme i 20 minutter.

Kringlen er bestemt fryseegnet. Det er en god ting at have i fryseren, da kringlen kan og tøs op i ovnen ved 150 grader i  15 minutter direkte fra fryseren.

Streg

Se også min opskrift på Orangekage med nødder og rosiner.

 

 

 

 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: