Cacao og hindbærdessert
Cacao og hindbærdessert toppet med hindbærgelé. Det en lækker og elegant lille kage her serveret med blåbær og pyntet med blade af citronmelisse.
Lagkagebunden kan bages dagen i forvejen. Du kan selvfølgelig også købe en færdigbagt lagkagebund.
Det er en god ide at tilberede denne dessertkage i god tid, før den skal serveres, da den tager nogle timer at tilberede.
Denne dessertkage består af et lag lagkagebund, et lag cacaomousse, et lag lagkagebund, et lag hindbærcreme, et tyndt lag hindbærgelé.
Ingredienser:
Opskriften er til 4 personer.
Dessertopskriften er til 4 personer og tilberedningen tager ca 4 til 6 timer.
Lagkagebunde:
- 1 æg.
- 50 g sukker.
- 25 g mel.
- 1/3 tsk bagepulver.
Cacaomousse med flødeost:
- 3 blade husblas.
- 150 g flødeost.
- 30 g pasteuriseret æggeblomme.
- 2 spsk cacao.
- ½ dl mælk.
- 60 g æggehvider.
- 80 g flormelis.
- 1 st vanilje.
Kagecreme:
- 30 g æggeblomme.
- 30 g rørsukker.
- 10 g maizena.
- 1 dl sødmælk.
- ½ vaniljestang.
- 1 dl piskefløde.
Hindbærkompot:
- 100 g frosne hindbær.
- 25 g rørsukker.
- Revet skal af ½ citron.
Hindbærgelé:
- 1 blad husblas
- 150 g frosne hindbær
- 50 g sukker
- Revet skal af 1 citron
- 1-2 spsk citronsaft
Tilbehør og pynt:
- 100 g blåbær.
- Blade af citronmelisse.
Tilberedningstid: 4 til 6 timer.
Tilberedning:
Cacao og hindbærdessert
Lagkagebunde:
1 Indstil ovnen på 200 g varmluft.
2 Pisk æg og sukker til en skummende æggesnaps. Bland melet med bagepulveret og si det i æggesnapsen. Vend det forsigtigt i æggesnapsen. Kom æggemassen i en lagkageform på ca 24 cm i diameter beklædt med bagepapir.
3 Bag lagkagebunden i ca 8-10 minutter ved 200 g varmluft.
4 Vend den bagte lagkagebund ud på bagepapir strøet med sukker. Lad den køle af og læg den i en plastikpose.
Cacaomousse:
5 Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
6 Pisk æggeblommerne sammen. Rør de piskede æggeblommer sammen med flødeosten, mælken, cacaoen og korn fra vaniljestangen.
7 Klem vandet ud af husblassen og smelt den over vandbad. Hæld den smeltede afkølede husblas i cacao/oste og æggeblandingen i en tynd stråle samtidig med, at der piskes godt.
8 Pisk æggehviderne stive og rør flormelissen i. Vend det i cacao- og osteblandingen. Stil moussen på køl til den er blevet tyktflydende uden at være helt stiv. Det tager et par timer.
Samling af den første del af cacao og hindbærdessert:
9 Stik otte runde bunde ud på 6 cm i diameter af lagkagebunden. Jeg brugte en af ringene til at udstandse.
10 Klip plastikfolien til de 4 ringe. Stil dem på en helt flad tallerken. Læg en bund nederst i ringene og hæld 2 spsk cacaomousse oven på bunden – ca 2 cm. Stil formene på en tallerken i køleskabet, Lad dem stå et par timer til moussen har sat sig.
Hindbærcreme:
Tilbered imens hindbærcremen.
11 Varm mælken op i en kasserolle sammen med vaniljekorn og vaniljestangen. Lad den småsimre et par minutter.
12 Pisk æggeblommer og rørsukker skummende, rør maizenaen i. Fjern vaniljestangen og hæld den varme mælk op i æggemassen under kraftig piskning. Hæld det hele tilbage i gryden og varm cremen op under omrøring til den tykner. Stil cremen i køleskabet en times tid.
13 Kog bærrene op sammen med sukkeret. Lad det småkoge i ca. 10 minutter. Rør den revne citronskal i og sæt den på køl i ca. 1 time.
14 Tag kagecremen ud, pisk fløden til en temmelig stiv skum. Bland det i cremen.
Bland hindbærkompotten sammen med kagecremen.
15 Tag desserten ud af køleskabet. Kom en lagkagebund oven på cacaomoussen.
Samling af sidste del af cacao og hindbærdessert:
16 Kom ca 2 cm. hindbærcreme oven på lagkagebunden. Stil desserten på køl i 1 time.
Hindbærgelé:
17 Læg husblassen i koldt vand.
18 Kog hindbærrene med sukkeret. Lad det koge ca 10 minutter. Si saften fra. Hæld saften tilbage i gryden. Kom citronskal og saft i og kog op. Klem vandet af husblassen og kom det i den varme hindbærsaft. Sluk for blusset, når husblassen er smeltet. Husblassen må ikke koge.
19 Stil geléen på køl til den tykner. Hældes derefter over desserten.
Servering af cacao og hindbærdessert:
20 Anbring din dessertkage på den tallerken, desserten skal serveres på. Løft ring og plastikfolien af desserten.
Server din dessertkage med blåbær og pynt med citronmelisse.
Se også min opskrift på Dessertkage med hvid chokolade.
Skriv et svar