Citronkage med citronglasur

Det er Påske og mit barnebarn Osvald og jeg er blevet inspireret til at klæde citronkagen i påskeklæder.

Citronkage i påslelæøder

Min blog har ligget i dvale i snart et år. Nu er coronatiden ved at være ovre, og vaccinering, som jeg har bidraget til, er også blevet mindre. Jeg vil derfor fokusere på igen at komme med forslag og ideer til mad til hverdag og fest.

Denne kage er mit bud på en nem og lækker kage, som kan piftes op til Påsken. Osvald har været på besøg et par dage, før resten af familien skulle komme. Vores påskekage skulle være klar til Påskedag, og han har som sædvanlig været fuld af gode ideer til, hvordan vi skulle servere denne citronkage.

Citronkage

Ingredienser:

Kage
  • 175 g sukker.
  • 120 g blødt smør (jeg brugte usaltet smør).
  • Revet skal af 1 citron.
  • 3 æg.
  • 80 g friskpresset citronsaft (ca 3 citroner).
  • 150 g mel.
  • ½ tsk bagepulver.
  • Smør til at smøre formen.
Glasur
  • 130 g flormelis.
  • 25 g citronsaft.
  • et par dråber gul eller grøn farve.
Påskepynt
  • 50 g marcipan.
  • Lilla frugtfarve.
  • Gul frugtfarve.
  • Rød frugtfarve.
  • Ca. 25 g flormelis til at blande i marcipanen.
  • Små påskeæg med chokolade.
  • En påskehare.

 

Tilberedningstid: 20 min og ekstra 40 minutter, hvis der skal laves påskepynt.

Bagetid: 30 – 40 minutter ved 170 grader varmluft.

Kagen holder sig fint nogle dage.

Du skal bruge en form på ca 8 x 25 cm.

 

Tilberedning:
Citronkage med citronglasur

1 Tænd ovnen på 170 grader vamluft.

2 Smør formen godt med smør.

3 Vask og tør citronerne. Riv skallen af den ene citron. Pres saften af citronerne.

4 Si mel og bagepulver.

5 Pisk smør og sukker sammen til en jævn masse. Pisk citronskallen og citronsaften i. Pisk derefter æggene i et af gangen.

6 Vend til sidst mel og bagepulver i dejen, til melet er helt optaget.

7 Hæld dejen i formen og bag den midt i ovnen i ca 30 minutter. Tjek om kagen er færdig med en strikkepind. Hænger der ikke noget ved strikkepinden er kagen færdig.Citronkage

8 Tag kagen ud og vip den forsigtigt ud på en kagerist. Lad den køle helt af.

9 Rør glasuren sammen. Kom flormelis i en skål og rør citronsaften i lidt-efter-lidt til glasuren har den rigtige konsistens. Kom til sidst lidt gul eller grøn farve i glasuren.

10 Vend kagen med bunden  i vejret og læg den på kageristen. Hæld glasuren over så den dækker bund og sider.

Anbring kagen på et fad, når glasuren er blevet tør.

Påske pynt:

11 Del marcipanen op i tre portioner. Kom nogle dråber farve i marcipanen og ælt den, til du har en jævn farve. Bland flormelis i marcipanen, indtil du får en fast konsistens.

12 Rul marcipanen ud og stans blomster ud af marcipanen. Som blomsterknopper har jeg rullet små kugler af kontrastfarverne.

13 Pynt kagen med marcipanblomsterne og hæld påskeæggene ved siden af kagen.

 

Streg

Prøv også min opskrift på cupcakes med pistacie.

Søgeord: Citronkage, Citronmåne, Sandkage

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: