Food Maker på Folkemødet: Vi beviser, at unge gerne vil spise bedre

Vi har nu bevist, at de unge faktisk gerne vil spise bedre. Kampagner og løftede pegefingre er erstattet af involvering og unge der møder unge. Det er den spæde start på en sundhedsmæssig succes, og det fik jeg mulighed for at fortæller om på Folkemødet.

Det er første gang jeg får lejlighed til at fortælle om mit projekt Food Maker, som er udviklet i samarbejde med en folk ildsjæle som vil noget med det de gør. At det nu er kommet så langt, at Food Maker på Folkemødet fik mulighed for helt konkret at præsentere den måde vi arbejder med unge og sundhed.

Nordea Fonden, som har sponseret projektet Food Maker, har lagt lokaler til debat og workshop i deres “Villa Gode Liv” i den gamle biograf Kampeløkke i Allinge.

Katja, som er projektleder, Jonas, Julie, Kathrine og Beatrice har arbejdet benhårdt i ugerne op til for at få arrangementerne til at klappe.

Det første arrangement går ud på at dele kærnemælkskoldskål ud til folk som passerer forbi. De kan så selv toppe kærnemælkskoldskålene med diverse alternativer som baconkrømmel, hakket chokolade, hakkede nødder, citronsaft, diverse krydderurter og så et mere traditionelle kammerjunker. Der blev i alt delt 900 kopper kærnemælkskoldskål ud.

Vi skulle alle medbringe en ting, som illustrerer vores bud på at arbejde med sundhed og unge.

Food Maker arbejder med madglæde, madhåndværk og madkompetencer på de unges præmisser.

Metoden er så simpel, at det er svært at anskueliggøre for andre. Derfor havde jeg medbragt en stige, som illustrerer de unges mulighed for at deltage i de forskellige medaktivister.

Det er nemlig yderst vigtigt, at give de unge en mulighed for at deltage på deres egne præmisser: Nogle unge er helt oppe på det øverste trin når de træder ind. De er initiativtagere og vil gerne overskue hele processen i tilberedelsen af maden.

Andre unge møder bare op og ser til på sidelinjen – fra de laveste trin på stigen. De føler sig usikre, og skal have lidt mere tryghed inden de klatrer længere op, dvs. deltager mere aktivt. Det er de unge som ikke synes at de har noget at bidrage med, men som – når de betræder de første trin – indsér at det ikke er så svært at kravle længere op ad stigen.

Det er muligt at deltage lige præcis på det niveau, som den unge har lyst.

Deltagerstien

Deltagerstigen er inspireret af sociologen Roger Hart, som på den måde illustrerer forskellige trin i deltagelse.

Food Maker anerkender den enkelte unge, og stiller rammerne for selve aktiviteten at tilberede et måltid. Det er de unge, som selv tilbereder maden og de mere rutinerede giver deres viden videre til se mindre rutinerede.

Der er plads til at de unge kan udfolde deres lyst til at eksperimentere. Det er den måde de får indsigt i, hvilke råvarer de kan vælge og hvad de så kan skabe af dem.

Den interesse de har eller får og den erfaring de får, kan de på længere sigt bruge til at arbejde bevidst med deres måltider.

At fejle fantastisk

Food Maker kalder det at “fejle fantastisk”. Det kan også kaldes “at fejle produktivt”: At få lov til at eksperimentere uden at frygte for resultatet skaber udviking.

Et eksempel på det modsatte er skolesystemet: De unge er nødt til at gå efter det sikre, fordi de skal have 10 og 12-taller til eksamen. De bliver presset igennem uddannelsessystemet uden at have fået muligheden for at eksperimentere, fordi karakteren er det vigtigste.

Food Maker har fået den enestående mulighed for at eksperimentere. Der er ingen evidens for, hvordan man får unge til at leve sundere og interessere sig for mad. Det er den unikke mulighed vi har fået via Nordea Fonden’s økonomiske backup til projektet.

Projektet er nu ved at blive evalueret, og der er ved at blive udarbejdet en PHD-afhandling for indsatsen.

Vi er i Food Maker ikke i tvivl om at det virker, men det bliver fantastisk at få set bekræftet.

Jeg sluttede min deltagelse i Folkemødet af med en debat om sundhedskommunikation. Det er stadig en udfordring.