Oliventapenade i butterdejssnegle
Oliventapenade i butterdejssnegle er en lækker snack af butterdej med fyldt med oliventapenade med kapers og ansjoser. Tapenaden kan købes, men hjemmelavet slår alt. Du skal ikke bage for få, da de er utrolig populære.
Ingredienser:
Oliventapanade:
- 140 g sorte oliven uden sten.
- 2 fed hvidløg.
- 2 ansjosfiletter.
- 30 g kapers.
- ¾ dl olivenolie.
Butterdej:
- 4 plader frossen butterdej.
1 plade frossen butterdej giver 14 butterdejssnegle.
Tilberedningstid: 30 minutter
Bagetid: 12 minutter ved 200 g varmluft.
Tilberedning:
Oliventapenade
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Og tag butterdejen ud af fryseren. De tør hurtigt op.
Oliventapanade:
2 Rens hvidløgsfeddene og kom dem i en hakker eller foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser. Hak det til en jævn konsistens.
3 Læg butterdejspladerne på et melstrøet bord og rul dem ud til plader på ca. 19 × 19 cm.
4 Smør oliventapenade ud på butterdejspladerne. Hold ½ cm kant fri hele vejen rundt.
5 Rul pladerne sammen til ruller og skær dem ud i snegle på ca 1 cm i tykkelsen.
6 Læg de udskårne snegleskiver på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca 12 minutter eller til de er gyldne. Tag dem ud og læg dem på en kagerist.
Sneglene kan bages 1 – 2 timer før de skal serveres. De er bedst når de er nybagte.
Du kan nøjes med at bage af en eller to plader butterdej og servere den overskydende oliventapenade til små skiver ristet brød eller en grovkiks.
Se også min Grissini med spinat
Skriv et svar