Småkager som smelter på tungen

Lækre småkager med chokolade, mandler og tranebær til teen eller kaffen. De er sprøde og smelter på tungen. De er små og kan spises i én mundfuld.

Skårne småkager

Småkagerne holder sig i et par måneder. Dejen kan fryses. Så man kan tage den frem og bage en plade af gangen, hvis man pludselig får lyst.

Ingredienser:

  • 250 g hvedemel.
  • 200 g smør.
  • 75 g flormelis.
  • Korn af ½ stang vanilje.
  • 25 g tørrede tranebær.
  • 25 g mandler.
  • 25 g mørk chokolade.

Tilberedningstid: ½ time.

I køleskab 1 time eller til næste dag.

Bagetid: 6 – 7 minutter ved 200 g konventionel varme

Antal: 120 stk.

Tilberedning:
Småkager med chokolade,
mandler og tranebær

1 Skold og smut mandlerne. Hak dem groft. Hak tranebærrene og chokoladen. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem ud i noget af flormelissen.

2 Kom melet i en skål. Hak smørret og smulr det i melet. Kom flormelis i sammen med de hakkede mandler, tranebær og chokolade. Ælt dejen hurtigt sammen.

3 Rul dejen i to ruller på 4 cm i diameter. Pak dem ind i husholdningsfilm og læg dem i køleskabet 1 time.

4 Tænd ovnen på 200 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir.

5 Tag dejrullerne ud af køleskabet 1 af gangen. Skær tynde skiver af rullen og læg dem på bagepladen. Bag dem i ovnen i ca 6 – 7 minutter til de er gyldne.

Hold godt øje med dem, da de hurtigt kan blive mørke.

6 Tag dem ud af ovnen og læg dem på en bagerist. Når de er kolde lægges de i en kagedåse.

 

Streg

Se også min opskrift på amerikanske cookies.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: