Pastaret med marksvampe og rucola

Pastaret med marksvampe og rucola er en lækker cremet middagsret. Marksvampe er hovedingrediensen i retten. Smagen er peppet op med tørsaltet bacon og en halvtør Fino Sherry.

Pastaret med marksvampe og ruccola

Ingredienser:

Opskriften er til 4 personer

  • 8 skiver tørsaltet bacon (håndskåret).
  • 1 spsk olivenolie til stegning.
  • 250 g marksvampe.
  • 2 fed hvidløg.
  • 1 kvist timian.
  • Revet skal af ½ citron.
  • ½ dl halvtør sherry.
  • 1 dl fløde.
  • 2 dl frisk revet parmesanost.
  • 250 g tørret spaghetti.
  • 2 tsk salt til kogning,
  • 50 g frisk rucola.
  • salt og peber
Tilberedningstid: 30 minutter

Jeg bruger en halvtør sherry til en del retter, som regel Brugsens “Don Benigno Fino” som er … nå ja: Fino. Den koster omkring 50 kr. og er også udmærket til en aperitif – fra køleskabet eller med en isklump.

Fino Sherry

Betegnelsen Fino-sherry er en samlet betegnelse for tørre sherry’er. Det er en verden fuld af smagsoplevelser og mange kvaliteter. Læs mere her.

Tilberedning:

Pastaret med marksvampe og rucola

Kogning af spaghetti:

1 Sæt rigelig vand over i en mellemstor gryde med salt. Kom tagliatelle i når vandet koger og lad den koge i 10 minutter uden låg. Den må gerne være al dende og have lidt bid.

2 Lad taglietellen dryppe af i et dørslag eller si og kom den tilbage i gryden med låget på, så den holder sig varm.

Svampesaucen:

3 Skær baconskiverne i mindre stykker.

4 Rens marksvampene ved at skære del yderste del af roden af, og skyl dem let. Skær dem i kvarte. Rens hvidløgene og hak dem groft. Skyl timianen og riv bladene af. Vask citronen godt og riv halvdelen af dens skal.

5 Riv parmesanen og kom den i en skål. Stil til side.

6 Varm olivenolien op på en pande op og steg baconstykkerne sprøde og gyldne. Tag dem af panden og læg dem i en skål.

7 Kom marksvampene på panden og steg dem ganske kort sammen med de hakkede hvidløg.

8 Kom baconstykkerne tilbage på panden og kom timianbladene og den revne citronskal på panden. Steg det hele sammen i nogle minutter. Kom eventuelt lidt mere olivenolie på panden, hvis det er blevet for tørt.

9 Hæld sherryen over på panden og lad spiritussen koge af.

10 Hæld fløden i panden og lad svampesaucen koge godt igennem. Smag til med salt og peber.

11 Vend tagliatelle i svampesaucen sammen med den revne parmesan.

12 Vend til sidst rucolaen i og servér.

Den friske rucola har en frisk og let bitter smag, som supplerer sherryen godt og giver pastaretten en frisk og let smag

Jeg blander taglietellen op i saucen inden serveringen. Ingen italiener med respekt for sig selv vil servere en pastaret, hvor pastaen og saucen serveres hver for sig. Det giver også retten en mere komplet smag.

Streg

Du kan også prøve min opskrift på Risotto med grønkål og Karl  Johansvampe.

 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: