Marmelade af jordbær og rabarber
Marmelade af jordbær og rabarber smager af sol og sommer. Det skal helst være på søndagens morgenbord til de nybagte boller.
Ingredienser:
- 500 g rabarber.
- 1 kg jordbær.
- 700 g sukker.
- 4 tsk geleringsmiddel til marmelade.
- 4 spsk sukker til at blande sammen med geleringsmidlet.
- 2 – 3 spsk atamon til at skylle glassene.
Jeg har anvendt frosne jordbær og rabarber. Rabarberne er skåret i mindre stykker.
Tilberedningstid: 60 minutter
Der bliver ca 8 glas som indeholder 300 ml.
Tilberedning:
Marmelade af
jordbær og rabarber
1 Start med at skolde glas og låg med kogende vand. Hæld vandet fra glassene med det samme og stil dem med bunden i vejret på et rent viskestykke sammen med lågene.
2 Kom lidt Atamon i et glas og sæt låget på. Ryst glasset så det bliver skyllet med Atamon. Hæld atamonen over i et nyt glas og gentag proceduren til alle glas er skyllet i Atamon.
Marmelade af jordbær og rabarber:
3 Kom rabarber og jordbær i en gryde. Hæld sukkeret over og varm gryden op ved lav varme. Bærrene vil hurtigt afgive væske.
4 Lad bærrene koge i 5 minutter. Sluk for varmen.
5 Bland geleringsmidlet sammen med sukkeret i en lille skål.
6 Sæt gryden med marmeladen tilbage på varmen. Varm gryden op til marmeladen koger. Rør i marmeladen hele tiden. Strø geleringsmidlet og sukkeret over marmeladen og rør det rundt. Kog marmeladen op.
7 Tag gryden af varmen og hæld marmeladen på de atamonskyllede glas.
10 Sæt låget på med det samme og skru det godt til.
I syltebøgerne står der at man skal skumme marmeladen. Det ser jeg ikke nogen grund til.
Hvis du vil være sikker på at marmeladen er stiv nok, kan du komme en tsk marmelade på en tallerken og se om den stivner. Hvis du vil have den mere stiv, kan du komme mere geleringsmiddel i. Prøv dig frem.
Til denne portion passer den angivne mængde af geleringsmiddel til en blød ikke for fast marmelade.
Har du prøvet min abrikosmarmelade? Se opskriften her.
Søgeord: Marmelade, Jordbærmarmelade
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:
Skriv et svar