Mørbradgryde i tomatsovs
Mørbradgryde i tomatsovs er en gryderet med masser af smag. Retten er krydret med tomat, salt og en smule honning. Jeg har tilsat champignon og serveret retten med jasminris.
Jeg skulle tilberede mad til min søn og hans drenge på 3 og 7 år. Det er altid spændende når jeg skal tilberede mad til mine børnebørn. Min bekymring er om de kan lide maden, og om de vil spise den. Jeg lod Osvald smage på sovsen, inden vi skulle spise, for at høre, hvad han syntes. Osvald sparede ikke på roserne. Han kunne spise sovsen som suppe.
Det var også en fornøjelse at servere maden for ham. Osvald ville have to portioner med både ris og kød.
Smagen i denne mørbradsgryde har en snert af asiatisk mad, selv om retten kun indeholder krydderier som hvidløg og salt. Det er tomaterne som gør retten så smagfuld.
Ingredienser:
Opskriften er til 6 personer.
Mørbradgryde i tomatsovs:
- 1 svinemørbrad.
- 50 g chorizo.
- 1 lille løg.
- 3 fed hvidløg.
- 4 spsk olivenolie til stegning.
- 3 spsk koncentreret tomapuré.
- 1 dåse hk tomater.
- 2½ dl vand.
- ½ terning grøntsagsbouillon.
- 3 spsk flydende honning.
- 250 g champignon.
- 1½ dl fløde.
- salt og peber.’
- 2 spsk maizena til jævning af sovsen.
Jasminris:
- 5 dl jasminris.
- 7½ dl vand.
- 1 tsk havsalt.
Tilberedningstid: 1 time.
Tilberedning:
Mørbradgryde i tomatsovs
1 Fjern sener og fedt fra svinemørbraden, og skær den i 2 cm tykke skiver. Skær chorizoen i mindre stykker.
2 Gør grøntsagerne i stand. Champignonerne: Skær det yderste af stokken og skær dem i kvarte. Rens løg og hvidløg og hak dem fint.
3 Varm olivenolien op i en tykbundet gryde. Jeg anvendte en wok i støbejern. Svits svinemørbradsstykkerne sammen med chorizostykkerne til de har fået farve. Tag mørbradkødet op af gryden. Lad chorizostykkerne blive i gryden.
4 Kom de hakkede løg og hvidløg i gryden sammen med den koncentrerede tomatpuré og lidt salt. Steg det godt igennem under omrøring til tomatpuréen har fået farve og bunden og gryden begynder at blive brun. (4 – 5 minutter).
5 Kom de hakkede tomater i gryden sammen med vand og en ½ terning grøntsagsbouillon. Bring det i kog. Tilsæt honningen. Skru ned for varmen og lad det simre. Rør ofte i det indtil sovsen tykner. (8 – 10 minutter).
6 Tilsæt mørbradstykkerne og champignongerne sammen med fløden. Kog det op og lad retten simre i 10 minutter. Smag sovsen til med salt.
7 Jævn evt sovsen med 2 spsk maizena rørt ud i lidt vand.
Jasminris:
8 Skyl risene og kog dem op med vand og salt. Lad dem koge i 10 minutter. Sluk for varmen og lad risene stå i 10 minutter.
Server mørbradgryde i tomatsovs med risene og drys lidt hakket persille over retten.
Se også min opskrift på Kylling i estragon med polentakartofler.
Skriv et svar