Kanelsnurrer med surdej

Lækre saftige kanelsnurrer med surdej. Kanelsnurrer skal være bløde og saftige og smage helt igennem af kanel.

Kanelsnurrer med surdej

Jeg elsker en kanelsnurre til en god kop café latte med skum. En kanelsnurre som fylder munden med masser af smag af kanel og som er saftig.

Jeg bager som regel kanelsnurrer med gær. Men nu er det lykkedes mig at bage mine kanelsnurrer med surdej. De har hævet lige så meget som med gær,  og de er skønne og saftige.

Til denne opskrift har jeg anvendt en hvedesurdej, som er blevet opfrisket af en fuldkornssurdej i ca 8 timer.

Ingredienser:

Opfrisket hvedesurdej:
  • 25 g fuldkornssurdej.
  • 100 hvedemel.
  • 100 g vand.
Dej til kanelsnurrer:
  • 200 g opfrisket hvedesurdej.
  • 500 g hvedemel.
  • 2½ dl mælk.
  • 75 g smeltet smør.
  • 1 æg.
  • 75 g sukker.
  • 1 tsk salt.
  • 3 tsk kardemomme.
Remonce:
  • 100 g blødt smør.
  • 75 g sukker.
  • 2 spsk kanel.
Pensling:
  • 1 sammenpisket æg.
  • Sukker til at drysse på kanelsnurrerne.

Tilberedningstid: 24 timer incl opfriskning af hvedesurdej.

Hævetid for dej 10 timer.

Bagetid: 12 – 15 minutter ved 225 grader varmluft. Skru evt. net for varmen til 200 grader efter de første 10 minutter.

Dej rullet ud til kanelsnurrer

Dej med remonce

Kanelsnurrer med surdej snoet og klar til bagning

Tilberedning:
Kanelsnurrer med surdej

Dag 1:
Opfriskning af hvedesurdej:

1 Rør fuldkornssurdej, hvedemel og vand sammen og stil det på køkkenbordet med et klæde over i ca 8 timer.

Dej til kanelsnurrer med surdej:

2 Ælt den opfriske hvedesurdej sammen med mel og mælk. Dejen skal være helt jævn og glat. Lad den stå på køkkenbordet i ca 1 time.

3 Smelt smørret og lad det køle af.

4 Drys sukker, salt og kardemomme over dejen. Pisk ægget sammen og hæld det over. Vrid fingrene i dejen og vend dejen rundt, indtil krydderier og æg er optaget.

5 Hæld det afkølede smeltede smør over dejen og arbejd det ind i dejen som oven for beskrevet. Læg et klæde over dejen, og lad den hvile på køkkenbordet i 20 – 30 minutter.

6 Fold dejen ved at løfte op midt under dejen og fold den bagover. Drej fadet ¼ omgang og gentag foldningen. Gentag foldningen til du er kommet hele vejen rundt. Sæt dejen på køl til næste dag.

Dag 2:

7 Tag dejen ud af køleskabet en times tid før du skal bage og lad den stå på køkkenbordet.

8 Rul dejen ud på et et melstrøet bord. Dejen skal rulles ud til en firkant på 30 x 40 cm.

9 Rør remoncen sammen og smør den up på den udrullede dej. Fold ⅓ af dejen indover dejen på den brede led. Fold ⅓ indover den første, så du har tre lag.

10 Rul dejen ud til en firkant på 25 x 50 cm. Skær dejen ud i strimler på 3 cm i bredden.

Formning af kanelsnurrer:

11 sno dejstrimlen 4 – 5 gange. Vikl dejen to gange rundt om tre fingre på venstre hånd. Læg den resterende dejsnip over de to snoninger og placer den mellem pege- og langfinger og træk dejen igennem snoningerne. Anbring kanelsnurren med sætningen nedad på en bageplade med bagepapir.

Bagning af kanelsnurrer:

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

12 Pensl kanelsnurrerne med et sammenpisket æg og drys sukker over dem.

13 Bag dine kanelsnurrer i 12 – 15 minutter ved 225 grader varmluft. Skru evt. ned for varmen til 200 grader efter de første 10 minutter.

Du kan også bage dine kanelsnurrer med smør bagt med gær.

Streg

Her er opskriften på mit Surdejsbrød med Ølandshvede.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: