Creme brûlé
Creme brûlé serveret med friske blåbær og mynteblade. Tilberedt som Paul Bocuse ville gøre.
Creme brûlé:
Lækker cremet klassisk fransk dessert med en sprød og knasende overflade. Det en af mine yndlingsdesserter. Den smager himmelsk og er nem at tilberede.
Jeg har prøvet flere opskrifter. Nu har jeg endelig fundet frem til en ægte fransk opskrift. Det er en opskrift, som mange franske madbloggere promoverer, og så henviser de til selveste Paul Bocuse.
Paul Bocuse er indbegrebet af fransk madkunst. Sørgeligt, at han ikke findes mere.
Creme brûlé serveres helt kold indeni og med en hård overflade af brændt sukker. Som navnet siger, består desserten af en creme, og derfor skal den være cremet og ikke fast.
Jeg bruger almindelig sukker til at komme ovenpå cremen, da det er hurtigere til at smelte end rørsukker.
Jeg bruger hele almindelige æg, da de bliver varmet op til 100 grader. Æggehviden gemmer jeg til at bage marengs. Du finder opskriften på marengs her.
Ingredienser:
Opskriften er til 4 – 5 personer.
Der skal bruges ovnfaste skåle..
- 5 æggeblommer.
- 100 g sukker.
- 5 dl piskefløde.
- 1 stang vanilje.
- Sukker til at brænde på cremen inden serveringen.
- 50 g friske blåbær til servering.
- Friske mynteblade til pynt.
Tilberedningstid. 1½ time.
Bagetid: 60 minutter ved 100 grader.
Nedkøling: ca 4 timer.
Tilberedning:
Creme brûlé:
1 Tænd ovnen på 100 grader konventionel varme.
2 Kom fløden i en gryde med en flækket vaniljestang. Kog fløden op og lad den simre et par minutter.
3 Skil æggeblommerne fra hviderne og pisk æggeblommerne med sukkeret til en luftig æggesnaps.
4 Tag vaniljestangen op af fløden og skrab kornene ud. Kom kornene i fløden og rør godt rundt.
5 Hæld den lune fløde i æggesnapsen mens der røres med et piskeris. Pas på ikke at piske, så der dannes skum.
6 Filtrer æggecremen gennem en si.
7 Sæt formene på en bagerist og fordel cremen i 4 – 5 forme.
8 Bag æggecremen i 60 minutter ved 100 grader konventionel varme. Vend bageristen efter 30 minutter, så cremen bages jævnt.
Server creme brûlé med årstidens frugter og pynt med mynteblade.
Se også min opskrift på Pavlovas med lakrids og rabarber.
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:
Skriv et svar